Debattinnlegg formidler ikke Mannsforums eller nettavisens offisielle syn, men representerer i sin helhet skribentenes personlige meninger.
Over 2.000 fædre er via landsdækkende annoncer blevet spurgt om de oplever diskrimination i Danmark.
Fædrene er blevet spurgt hvilke former for diskrimination som er mest udbredt, hvem som er årsag til diskrimination samt hvilke konsekvenser det har haft for dem, familielivet og samfundet.
Undersøgelsen udvides nu til hele Norden i et samarbejde mellem nordiske børn og fædre organisationer, hvorfor du har mulighed for at deltage som far i hele norden og på lokale sprog.
- Norsk https://da.surveymonkey.com/r/TLHRYQT?lang=no
- Svensk https://da.surveymonkey.com/r/TLHRYQT?lang=sv
- Finsk https://da.surveymonkey.com/r/TLHRYQT?lang=fi
- Islandsk https://da.surveymonkey.com/r/TLHRYQT?lang=is
- Dansk https://da.surveymonkey.com/r/TLHRYQT
- Engelsk https://da.surveymonkey.com/r/TLHRYQT?lang=en
Den samlede nordiske undersøgelse vil blive præsenteret for Nordisk råd, politikere, ministerier og medier i Norden og internationalt. Deltag derfor gerne, så vi kan tage en aktuel måling på ligestillingen og nordiske børn og fædre samt familielivet år 2021.
Den danske undersøgelse med over 2.000 besvarelser viser markante mønstre, som vi forventer vil være de samme i hele norden med få forskelle mellem landene.
Over 80% har fælles forældremyndighed og de fleste fædre bor sammen med barnets mor eller lever med fælles forældreskab 50/50 eller 60/40.
Over 70% af fædrene oplyser de ofte eller en gang imellem oplever diskrimination, heraf oplyser 90% at det er kønsdiskrimination.
Opdelingen mellem bopæl og ikke bopælsforælder, offentlig informering til begge forældre, offentlig sagsbehandling og barnets økonomi opleves i den nævnte rækkefølge som de væsentligste diskriminationsområder. Det fortælles at forældre, kommuner og det familieretslige system dvs. lovgivningen og offentlige myndigheder medvirker til diskriminationen.
Næsten 80% af fædrene oplyser derudover at de været udsat for psykisk vold, når vi spørger indtil definitionen på psykisk vold i lovgivningen. Over 50% oplyser de er udsat for psykisk vold, når vi spørger ind til den præcise definition i straffeloven. Det er et markant og meget rystende tal.
Fædrene anmelder ofte ikke volden, fordi det er et tabu, de forstår ikke kulturelt at det faktisk er vold eller fordi de risikerer at miste kontakt til deres børn og skade børnene mere, hvis de foretager en anmeldelse til myndighederne.
De fleste af fædrene oplyser det har påvirket, påvirket betydeligt eller været katastrofalt for forholdet til deres børn, deres børns helbred og psykisk trivsel samt haft katastrofal betydning for tilliden til autoriteter i samfundet.
Mange fædre oplyser de har klaget, men meldingen er at der ingenting sker. Fædrene ved ofte først at diskriminationen sker, når det er for sent og de oplever et samlivsophør, hvor det er specielt udbredt. De tror ikke at den slags foregår eller kan få lov til at foregå i samfundet.
Vi er ikke i tvivl om, at undersøgelsens resultater bør tages særdeles alvorlige. Det er meget klare mønstre der opleves med en familielovgivning, som af historiske og kulturelle årsager er baseret på den ene forælder. Der er tale om en lovgivning og praksis som ikke passer til det moderne samfund, hvor børn i Norden nu og i fremtiden lever sammen med begge forældre.
Vi ved fra virkeligheden og forskningen at det fælles forældreskab er vigtigt for børnene, fordi de oplever mere kærlighed, to forældre med overskud, en bedre identitet fra far og mor, flere sociale såvel som økonomiske ressourcer. Det fælles forældreskab giver simpelthen børn som helhed en bedre mental sundhed og mere kærlighed samt ro i livet.
Der er tale om et meget markant mønster af ikke tilladt diskrimination mod børn og fædre specielt ved samlivsophør uanset samværsformen. Der er tale om diskrimination som ikke er bedst for børnene og som påvirker børn, familielivet og samfundet.
Det er tydeligt hvordan forældre som lever med fælles forældreskab og lige tid med børnene har færre konflikter over småting. Det fælles forældreskab og lige tid med børnene skaber simpelthen mindre stress, færre familiekonflikter og færre familieretslige sager for både børn og forældre.
Det er en vigtig konstatering fordi antallet af familieretslige konflikter er og fortsat må forventes at vokse, som følge af ligestillingen af kvinder og mænd generelt i samfundet. Kvinderne uddanner sig og vil skabe sig en karriere. Fædrene oplever samtidig kærligheden til deres børn tidligt i livet på samme vis som mor og ønsker samt forventer derfor at være ligeværdige forældre.
Det er helt afgørende at vi i Norden derfor skaber en moderne og ligeværdig familielovgivning som udgangspunkt for børn og forældre. Fælles forældreskab er fremtiden og vi kan alene med forebyggelse, ligeværdighed og god kvalitet i lovgivningen og hverdagens praksis skabe en succes med sunde børn og glade familier.
Undersøgelsen har med de første over 2.000 besvarelser vist at der sker systematisk, ikke tilladt kønsdiskrimination mod børn og fædre. Det har betydning for folkesundheden og socialomkostningerne i samfundet.
Det er en menneskeret at kende og blive passet af sine forældre. Det er en menneskeret at opleve respekt for familielivet og det er en menneskeret at blive beskyttet mod forskelsbehandling.
Man må i dagens samfund spørge sig selv om lige muligheder gælder for alle eller kun for de politisk og ministerielt udvalgte?
Der er ingen tvivl om at vi kan og må gøre det bedre med ligeværdigheden i samfundet. Vi ser nu frem til at se nærmere på de nordiske målinger anno 2021 for nordisk sammenligning og national brug af undersøgelsen.
Deltag gerne og del undersøgelsen, så flest mulige nordiske fædre i alle familieformer kan deltage.
Om Jesper Lohse
Jesper Lohse er uddannet MBA og har 25 års erfaring som strategisk rådgiver for internationale organisationer. Han er landsformand for Foreningen Far i Danmark, koordinator for nordiske børn og fædre organisationer samt udpeget af ministeren til rådgivende udvalg for familieretshusene i Danmark.
Jesper Lohse er forfatter af ’Verdens første ligestillingskatalog for børn og fædre’. Som er udgivet på dansk og engelsk. Den kan bestilles som e-bog og paperback hos Saxo eller på Amazon.
Bogen er udleveret til alle Folketingets politikere i Danmark samt til FN, Europarådet og Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i forhold til ligestillingen af børn og fædre samt alle borgere i Norden og Internationalt.